Vi vil gerne sige en stor tak for en fantastisk sommerafslutning i Hirschgarten. Det var en dag fyldt med glæde, sjov og fællesskab. Der blev spist masser af lækker kage og pølsehorn, og der var aktiviteter for enhver smag. Der blev spillet kongespil og fodbold, så der var aktiviteter for alle aldre.
Et af højdepunkterne på dagen var uddelingen af diplomer til alle vores dygtige børn. Det var dejligt at se så mange smil og høre de mange klapsalver, der fulgte med. Børnene har virkelig gjort sig fortjent til anerkendelsen efter et år fyldt med spændende og kreative temaer.
Året der gik
I det forgangne år har vi haft nogle fantastiske oplevelser sammen. Vi begyndte året med spændende biblioteksdage, hvor børnene fordybede sig i bøgernes verden. Ved juletid havde vi et magisk krybbespil i forbindelse med julegudstjenesten med det danske konsulat, som blev en stor succes. Fastelavn blev fejret med en farverig fest, og senere havde vi en MGP dag, hvor børnene selv lavede deres egne sange – en dag fyldt med musik og kreativitet. Der har også været flere spændende udflugter til trampolinland og indendørs legeland, som har givet os alle nye oplevelser og minder. Tak
Tak for et herligt år fyldt med engagement og fællesskab. Vi ser frem til endnu flere gode stunder sammen i det kommende skoleår.
Commentaires